Velkommen til nyt familie medlem: "Arthur"

28. marts 2019 - nu 5 måneder gammel
 
image Vor datter der tidligere har haft en af vore hvalpe "Caesar" som desværre måtte lade livet sommeren 2018 efter kort tids sygdom. Savnet var stort. Hun har nu efter moden overvejelse nu fået en hvalp af samme race.
Grundet arbejde har vi lovet at hjælpe i starten. Og det er herligt at få sådan en lille fyr i huset igen selv om det nogen tider kan være lidt krævende, men det gør vi med glæde. Han er sød – men stadig et ”dampbarn” og hyggeligt med sådan en lille fyr.
Inden vi går i seng sættes huset i alarm tilstand. Alt fjernes fra sofabord, selv reklame blade kan den lille ”terrorist” lave til konfetti i løbet af ingen tid. Døre lukkes til toilettet – ellers har vi flere meter toiletpapir i hele stuen. Men vi gør det med glæde for at hjælpe vor datter indtil han kan være lidt mere alene hjemme.