Lidt historie: Bichon familien


 
image Bichon Havanese tilhører Bichon familien, som har været kendt i Europa i mange århundreder. Det Franske ord Bichon betyder "fleecy dog" altså den uldagtige hund, og det menes at være en sammentrækning af ordet "Barbichon" den skæggede, og er muligvis relateret til det Franske ord Barbet, som er en betegnelse for et gammelt opdræt af vand spaniel og puddel, hvorfra alle Bichonér i hele verden stammer. Men med tiden er begrebet Bichon blevet synonym med en hund fuldstændig dækket med hår, med en personlighed lig mennesket.
Tidlige henvisninger går ud på at den også fandtes i den Græske Oldtid. Nogle århundrede senere dukkede de så op landene omkring Middelhavet og blev med tiden meget fashionabel i Europa under Renaissencen. I det 15. og 16. århundrede blev de bragt til andre dele af verden, gennem en ekspansion af det Spanske Imperium, som på den tid dominerede det halve af Europa. Spanierne brugte flåder til at erobre og kolonisere store dele af verden. Racens mest almindelige farve “havannabrun” har fejlagtigt givet anledning til den legende, at der var tale om en race med oprindelse i Havana, Cuba’s hovedstad. Forholdene har medført, at racens gamle blodlinier er totalt forsvundet fra Cuba, nogle efterkommere har overlevet i USA efter at være smuglet bort fra øen.